Oplev Skandinaviens ældste kalkgrube
Over 1.000 år gammel kalkgrube
Daugbjerg Kalkgrube er Skandinaviens ældste kalkgrube med en historie, der går over 1.000 år tilbage. Først blev stenene, både kalk og flint brugt som materiale til sokkel på vikingernes husmandssteder. I 1200-tallet begyndte man at bryde kalk til mørtel, da Italienske munke var begyndt at brænde mursten som byggemateriale og kalken kunne bruges til at klistre stenene sammen. Kirker, slotte og adelens huse blev derefter bygget af mursten med kalkmørtel imellem.
Kalken fra Daugbjerg rejse langt
Kalken rejste langt. Noget af kalken fra gruberne i Daugbjerg endte imellem murstenene til Köln Dom (domkirke) og noget af kalken blev brugt til de flotte kalkmalerier i selvsamme domkirke.
Produktionen øges
I middelalderen blev der ikke hugget så mange kilometer grubegange, men da byggeriet med teglsten blev almindeligt i 1700-tallet, steg forbruget af kalk til mørtel betydeligt. Årligt blev gangsystemet forøget med ca. 700 meter grubegange, hvilket nu er et vidtforgrenet system af underjordiske gange.
Minearbejderne
Det var mændenes opgave at bryde kalken, og sådan et arbejde gik i arv fra far til søn. Og det var kvinder og børn, som transporterede kalken ud af gruben og hen til kalkovnen, så den kunne blive brændt.
Interessant viden om kalkbrydning og kalkbrænding
- For at åbne en ny grube krævede det 20 mands arbejde i 3 uger for at rydde overjorden væk i et tragtformet hul ned til kalken
- Det tog én mand 18 dage at bryde kalk nok til en ovnfuld (ca 35 m3)
- Der var en bærer (kvinder og børn) for hver 20 meter ca.
- Kalken blev lagt ud til lufttørring inden brænding
- Der skulle bruges ca. 80 læs lyng til brænding af en ovnfuld kalk
- Et læs lyng kostede 24 skilling
- Det tog 4 døgn at brænde en ovnfuld kalk og 1/2 døgn til nedkøling, inden udtagningen kunne påbegyndes
- Der blev i en given periode produceret op til 15.000 tønder kalk årligt svarende til ca 2.000 m3
- Hver ovn kunne brænde 4 ovnfulde i løbet af sommeren
- Der var 3-4 mand om at passe en ovn
- Den vigtigste person ved kalkbrændingen var “hvælveren”, der ved hjælp af en skabelon satte kalken op over fyrstedet
- På toppen af kalkovnen lå en flad sten kaldet “æ kukmand”
- Af 280 tønder rå kalk blev der produceret ca. 125 tønder brændt kalk
- Selv om der er kalkforekomster andre steder i Jylland, var det kalken fra Daugbjerg, der var den dominerende, da den var af den bedste kvalitet, og der var brændsel nok i området
- Kong Frederik VI besøgte Daugbjerg den 22. juni, 1826
- Prins Christian (senere Kong Christian VIII) besøgte gruberne den 31. juli, 1831.
- I 1859 var der 12 huggere og 65 bærere beskæftiget i 15 igangværende gruber.
- I 1872 opkøber Jydske Kalkværker brydningsretten til kalken i Daugbjerg. Kort tid herefter indstilles produktionen.
Genopdagelsen af kalkgruberne
I 1922 blev gruberne genfundet af nogle drenge, som legede i skoven efter et stort skybrud, da der pludselig viste sig et hul i jorden.
Det eneste, som er ændret, er introduktion af elektrisk lys.
I 1951 blev området, hvor kalkgruben ligger, total fredet.
Dybdalskoven er på ca. 9 ha med mange jordfaldshuller og 16 markante indgangsskakter, hvor kun et par stykker er åbnet.
Endvidere er der fundet spor af 2 kalkovne i samme område.
Omkring selve landsbyen Daugbjerg er der påvist spor efter yderligere 9 ovne.
I besøgscentret findes kortmateriale over kalkovnene og grubenedgangenes placering.
Daugbjerg Kalkgruber beliggende i Dybdalskoven blev i 2018 nomineret til at være med i Danmarks nye Naturkanon – som et af de 15 dejligste natursteder i Danmark.
Der er 2 smukke naturstier i skoven, som tager de besøgende forbi gravhøje, jorddiger fra bronzealderen, dybe hulveje og markante indgangsskakter.
Grubegangene er små og snirklede, og der er rundgange og korridorer i flere niveauer. Gangene er hugget i rundbuestil, hvor der ikke er så højt til loftet. Dette skal ses i lyset af, at befolkningen i gamle dage ikke var særlig høje.
Her er en luftfugtighed på ca. 90% og temperaturen konstant 8 grader Celcius året rundt. Så tag en trøje med, når du skal under jorden.
Hele området, inklusiv grubegangene, er kuperet og i en skov og det kan være svært at bevæge sig rundt hvis man er gangbesværet. Selve indgangen til gruberne har en hældning på omkring 30 %.