
Jens Langkniv og Daugbjerg Kalkgruber hænger uløseligt sammen

Tag på skattejagt
Oplev røveren Jens Langknivs gemmested gennem mange år og få fortalt beretningen af en af vores guider eller oplev den selv ved at læse vores mange informationstavler rundt omkring i grubegangene.

De hemmelige tegn
Zigeuner, Tater, fredsløse og røvere brugte deres eget sprog, så deres kommunikation ikke kunne opdages af andre. Ved hjælp af symboler, som blev skåret i træer, bjælker og mursten, eller formationer af sten, kommunikerede de. Læs mere nedenunder.

Historien om Jens Langkniv
Nedenfor kan du læse mere om Jens Langknivs baggrund, omkring de hemmelige tegn og meget mere!
Fra barn til fredløs
Jens’ barndom.
Jens Langkniv (Langkniv) blev født på heden syd for Daugbjerg. Han kendte ikke sin far og boede hos sin mor som barn. Jens blev en større end gennemsnittet person og meget stærk. Han levede af at arbejde i gruberne, selv som et lille barn. At støtte sin mor ved at jage i skoven, hvilket for almindelige mennesker ikke var tilladt.
Jens blev hurtigt berømt for at bære en lang kniv, og dette skulle derefter blive hans adopterede navn Jens Langkniv (Langkniv). Som tiden skred frem, gik hans færdigheder med kniven foran ham.
Kniven var fastgjort til en lang snor lavet af flettet padderokshår – dette gjorde det muligt for ham at hente kniven hurtigt tilbage, efter at han havde kastet den under jagt. Dette gav en stille og effektiv jagt.
Jens bliver fanget.
Til sidst blev Jens opdaget, arresteret og ført til Rosborg slot. Her blev han klappet i jern, ydmyget og forulempet. Da han var så stærk og frygtløs, brød han sig løs fra sine lænker og flygtede i løbet af natten. Dette var starten på hans karriere i kriminalitet.
Undslipper og går til en fest.
Da Jens flygtede fra Rosborg faldt han over en fest omkring kalkstensovnen i landsbyen og Daugbjerg tilhørende præsten. Der stod en del kalk til at blive forarbejdet i ovnen.
Præstens kone var ved at skaffe snaps til festgæsterne. Hun var en dejlig ung rødhåret kvinde ved navn Claudine – hendes mand, præsten, var en sur gammel mand, han var ikke til festen, men hjemme og arbejdede på sin næste prædiken.
Efter flere snaps spurgte Jens så Claudine “Skal vi danse natten væk?” Claudine en kvinde om ikke at sige nej til sådan et tilbud. faldt hurtigt under hans charme. Dette var en ny oplevelse for hende efter at have været gift med den sure gamle mand.
De var sammen hele natten, og det blev rapporteret, at de ikke dansede hele natten!
Jens og Laura.
Jens havde allerede en kæreste Laura. Hun var datter af Mikkel Vistisen skoleholder i Sønder Resen.
Laura var hyrde på heden om dagen og om aftenen var hun servitrice på kroen Sejbæk. Jens var konstant på farten og besøgte hende ofte i dagtimerne på heden…
Lauras far godkendte selvfølgelig ikke hans datters kæreste, og han ville have forholdet til at stoppe. Så han planlagde at konspirere med den lokale sherif. Hans plan var at fange Jens’ gamle mor, Woldborg, og få hende dømt som heks for at blive brændt på bålet.
Jens bliver fredløs.
En aften var Jens på vej for at besøge Laura, mens hun arbejdede på kroen. Lige udenfor i gården så han en vogn. Bundet til den var en gammel kvinde…. hans mor!
Jens løsnede hurtigt sin mor, og hun fortalte ham, at hun var arresteret for at være heks og skulle brændes på bålet i Viborg.
Selvfølgelig blev Jens vred ved at høre dette og han gik direkte ind i kroen og plantede sin lange kniv i brystet på lensmanden!
Nu blev Jens fredløs og han flygtede ind i heden.
De næste 22 år boede han i Daugbjergs kalkgruber om vinteren og på heden om sommeren.
Den nye sherif og hans mænd forsøgte flere gange at fange ham, men Jens kendte gruberne som sin egen bukselomme, og han kunne flygte gang på gang….
– Knægten fra heden var nu blevet fredløslegenden Jens Langkniv (Langkniv).
Jens og Christian
Jens var altid på flugt og på et tidspunkt flygtede han ud i en mose. hvor han fandt en lille tør plet, hvor han byggede en lille hytte. Her boede han i fred om sommeren, da ingen turde forsøge at finde vej gennem mosen.
En meget sen eftermiddag hørte Jens et skud i nærheden, og han gik ud for at se, hvem der skød.
Efter kort tid opdagede Jens en meget ædel mand elegant klædt på en smuk hest.
Jens hjælper kongen.
“Hvem er du, der tør skyde på min jord”, sagde en vred Jens.
“Jeg er din konge, Christian den 4.! Hvem er du?” sagde den fremmede.
“Jeg er Jens Langkniv”, sagde Jens
“Ah, du er den berygtede fredløs, manden med den lange kniv. Jeg kan dræbe dig i Guds navn”, sagde kongen.
“Ja, det kan du”, sagde Jens, men du kan ikke finde vej ud af denne mose…”.
Efter flere forsøg kunne kongen ikke finde en vej ud af mosen. Hver vej han vendte sig, var der intet andet end endeløst mudder og dybt vand, og hans hest var ved at være meget træt.
“Jeg kan hjælpe dig herfra til en pris! Prisen vil være en benådning for min mor, der er anklaget for at være heks og benådning for mig selv”, sagde Jens. Kongen var enig.
Jens lovede da at hjælpe kongen med at bekæmpe hans fjender, som truede Danmark fra syd.
Jens er i gang igen.
Ikke desto mindre fortsatte Jens sit fredløse liv efter at have deltaget som soilder i 30-års krigen.
Jens delte sit bytte med de lokale bønder og minearbejdere. De gav ham ikke væk til lensmanden. Jens blev en slags Robin Hood. Han røvede de rige og delte med de fattige.
Sheriffen finder Jens
Efter et turbulent liv som fredløs mødte Jens sin skæbne på præstegården i Vridsted.
Samme efterår fik den unge lensmand Niels Munk en ny jagthund og besluttede sammen med et par soldater at afslutte sit spil med Jens.
Jens kendte selvfølgelig til lensmandens nye jagthund og han kendte til lensmandens plan.
Det var ingen overraskelse for Jens, da han en dag gik over heden, så han en lille gruppe soldater nær Vridsted.
Jens løb da så hurtigt han kunne til præstegården i Vridsted, for at se sin gamle ven, præsten Niels Christensen Paaske.
“Hej Jens! Hvordan er alting?” sagde præsten.
“I dag er det enten liv eller død”, sagde Jens og bankede hovedet mod gårdspladsen. “Sheriffen har fundet mig, og han rider hurtigt for at fange mig!”
“Vil du have mig til at skjule dig?”, spurgte præsten.
Jens svarede: ”Nej men tak, du har gjort meget for mig. Jeg har gemt mig så længe, – jeg vil gerne bekende mine synder.”
Præsten Paaske tog sin kjortel på og begyndte at forberede skriftemålet. I mellemtiden går sheriffen ind i huset med sine soldater, og deres våben er ladt klar til at skyde.
Da lensmanden stod ansigt til ansigt med Jens og præsten, sagde han frækt:
“Tag venligst hele dagen på denne tilståelse.”
Præsten gav da Jens brød og vin og lagde sin hånd på hovedet på Jens og sagde: “Nu har du gjort op med Gud, Jens Langkniv.”
Jens død.
Nå, kom og tag mig!”, råbte Jens til lensmanden og hans soldater, mens han med al sin styrke kastede sin lange kniv ind i dørkarmen, over lensmandens hoved. Tre kugler blev affyret og Jens var død…
Amtmanden ville have kniven som souvenir, men kniven sad så hårdt ind i dørkarmen, at han måtte give op.
Kniven blev i dørkarmen de næste 200 år, indtil præstegården brændte ned.
Jens’ sidste hvilested.
Som fredløs kunne Jens Langkniv ikke begraves på den lokale kirkegård, i stedet blev han begravet uden for kirkegårdens nordlige grænse. Dette er aldrig blevet bekræftet, men mange år senere, da kirkegården blev udvidet, blev der fundet rester af en stor person. Kunne dette have været Jens Langkniv!
Disse rester blev derefter begravet inden for kirkegårdens grænse. Dette gjorde det så muligt for en af de mest berømte/berygtede karakterer, der levede i den mørke middelalder, endelig at finde fred…
De hemmelige tegn
Zigeuner, Tater, fredsløse og røvere brugte deres eget sprog, så deres kommunikation ikke kunne opdages af andre. Ved hjælp af symboler, som blev skåret i træer, bjælker og mursten, eller formationer af sten, kommunikerede de. De har endog skrevet på papir! Disse meddelelser blev brugt som f.eks. advarsler om bidske hunde eller arrige bønder. De blev også brugt som fingerpeg til venligt stemte bønder, som ville give almisser, mad eller husly.
Vores hemmelige tegn
Vores logo for Daugbjerg Kalkgruber er det gamle tegn for kalk, og vi har bare tilsat Jens’ kniv. I besøgscentret er der en informationstavle, der viser eksempler på de mange forskellige spændende tegn.