Vores flagermusmaskotter Flix og Flax
Flagermusene Flix og Flax er maskotterne for Daugbjerg Kalkgruber. Læs med her, hvor de fortæller lidt om deres artsfæller, som jo er en total fredet dyreart.
Flagermus i gruben
Det står hen i det uvisse, hvornår flagermus fandt ud af, at det bedste sted af sove vinteren igennem var i en kalkgrube. Men én ting er sikkert, det er et kæmpe hit blandt flagermus at overnatte i kalkgruber. I disse frostfrie gange med en konstant temperatur på 8 grader finder ca. 17-20.000 flagermus de ideelle betingelser til vinterhi. Sammen med Mønsted kalkgruber er vi nordeuropas største overvintringssted for Damflagermus med ca. 35.000 stk.
Flagermusene kommer ind for at finde et godt sted at sove fra omkring oktober. Men allerede fra begyndelsen af august vil de første flagermus begynde at flyve i grubegangene, og de sidste vil være på plads sidst i november, der er der nemlig ikke flere insekter, som jo er deres føde, tilbage i skoven. Så fra august til oktober vil der i skumringen være særdeles gode muligheder for at iagttage den lille flyvende jæger, når den forlader gruberne i jagt på insekter.
Interessant viden om flagermus
Puls og vejrtrækning
Ved jagt kommer flagermusens puls helt op og ligger på 1100 slag i minuttet, og når den er gået i dvale ligger pulsen på 20 slag i minuttet. Endvidere kan den nøjes med at trække vejret 2 gange i timen, mens den sover!
Myte om blindhed
Myten siger, at flagermusen er blind, men det passer ikke. Den kan sagtes se, og den bruger især sit syn, når den er på langfart.
Ekkolyd
Ved jagt og ved navigation mellem træer og bevoksning benytter flagermusen sig af ekkolokalisering. Den udsender højfrekvente skrig, som bliver kastet tilbage til flagermusen, og herved kan den vurdere, om det er et bytte eller en forhindring.
Flagermus gennem sommeren
I sommerperioden er flagermusene spredt ud over hele Jylland, nogle er faktisk hele vejen i Nord Tyskland! Hunnerne, som lever i kolonier på godt 100 individer, føder deres unger i løbet af foråret. De bygger ikke reder, så indtil ungen bliver flyvefærdig, må den vente sammen med de øvrige unger, på at dens mor kommer hjem fra jagt. Hannerne derimod flyver rundt over det hele og gør, som de har lyst til.
Forskellige arter i Daugbjerg Kalkgruber
Du finder hos os 6 forskellige arter – herunder 5 i gruberne, og så finder en for enden af Skovhytten, både på loftet og i flagermuskasse.
Vandflagermus: Deres vingefang er på ca. 20-28 cm, og de vejer 7-15 g. De kendes bedst på deres store fødder, som de fanger deres bytte med, ligesom de også kendes på deres meget lange hale. Vandflagermusen jager gerne over vandløb og søer.
Damflagermus: Damflagermusens vingefang er på 25-35 cm, og de vejer 15-20 g. Flagermusen har store fødder og jager gerne over vand.
Frynseflagermus: Dens vingefang er på 20-25 cm, og den vejer 12-18 g. Frynseflagermusen er en smule mindre end damflagermusen men har større ører. Haleflyvehudden er dækket af en frynse af små stive krumme hår, heraf navnet. Flagermusen jager gerne over vand men også i åben skov og langs skovbryn.
Brandts flagermus: Vingefanget er på ca. 22 cm, og de vejer 4 – 10 g. De har forholdsvis brede vinger. De jager gerne i åben skov og lange skovbryn, og de er en lidt langsom flyver ( ca 12km/t)
Langøret flagermus: Flagermusens vingefang er på 20-26 cm, og de vejer 7-15 g. De kendes bedst på de ekstremt store ører. De jager meget tæt på vegetationen. Dens vinger er bygget på en måde, så den næsten kan stå stille i luften som en kolibri.
Den bedst repræsenterede flagermus er Vandflagermusen med ca. 75%, herefter kommer Damflagermusen med ca 20%. De resterende tre arter deler de sidste 5 %.
Dværgflagermus (den 6. art): Fra snude til hale ca. 7 cm, den vejer 3-8 gram og når den folder vingerne ud har den det mindste vingefang af alle flagermus i Europa, ca. 20 cm. Den er en meget hurtig flyver og hannerne holder harem med op til 10 hunner som han beskytter mod andre hanner.