Danmarks ældste kalkmine

1.500 år gammel.

Daugbjerg Kalkgrubbe er Danmarks ældste kalkmine med en historie der går ca 1.500 år tilbage.
Man begyndte at bryde kalke til mørtel, først fra åbne brud men efterhånden fandt man ud af at lave minegange, så arbejdet kunne fortsætte igennem vinter perioden.
Kalken blev primært anvendt til mørtel.


Kalken fra Daugbjerg rejste langt.

Kalken fra Daugbjerg blev brændt i store kalkbrænder-ovne og blev her til mørtel. Denne mørtel blev fragtet med stude ned ad Hærvejen. Hærvejen er et gammelt hjulspor i Danmark som starter i Viborg og går ned gennem Jylland via Flenborg til Hamborg.

Kalken fra Daugbjerg blev  anvendt til betydelige bygningsværker bla kan nævnes Dannevirke i Sønderjylland. Dette var en vigtig forsvars-linje, bygget af sten og jord tværs over Jylland. Den stammer tilbage fra Cimbrer-tiden omkring jernalderen 500. Gottorp Slot i Slesvig blev også bygget ved hjælp af mørtel fra Daugbjerg.



Produktionen øges.

I middelalderen blev der ikke hugget så mange kilometer minegange, men da byggeriet med teglsten blev almindeligt i 1700 tallet, steg forbruget af kalk til mørtel betydeligt. Årligt blev gang systemet forøget med ca 700 meter minegange, til det nu vidtforgrenede system af underjordiske gange.







Minearbejderne.

Det var mændenes opgave at bryde kalken og sådan et arbejde gik i arv fra far til søn.
Og det var kvinder og børn som transporterede kalken ud af minen og hen til kalkovnen, så den kunne blive brændt.







Interessant viden om kalkbrydning og kalkbrænding:

  • For at åbne en ny grube, krævede det 20 mands arbejde i 3 uger, for at rydde overjorden væk i et tragtformet hul ned til kalken.
  • Det tog 1 mand 18 dage at bryde kalk nok til en ovnfuld (ca 35m3)
  • Der var en bærer(kvinder og børn) for hver ca 20 meter.
  • Kalken blev lagt ud til lufttørring inden brænding.
  • Der skulle bruges ca. 80 læs lyng til brænding af en ovnfuld kalk.
  • Et læs lyng kostede 24 skilling.
  • Det tog 4 døgn at brænde en ovnfuld kalk og 1/2 døgn til nedkøling, inden udtagningen kunne påbegyndes.
  • Der blev i en given periode produceret op til 15.000 tønder kalk årligt svarende til ca 2.000 m3.
  • Hver ovn kunne brænde 4 ovnfulde i løbet af sommeren.
  • Der var 3 - 4 mand om at passe en ovn.
  • Den vigtigste person ved kalkbrændingen var "hvælveren", der ved hjælp af en skabelon satte kalken op over fyrstedet.
  • På toppen af kalkovnen lå en flad sten kaldet " æ kukmand"
  • Af 280 tønder rå kalk, blev der produceret ca 125 tønder brændt kalk.
  • Selv om der er kalkforekomster andre steder i Jylland, var det kalken fra Daugbjerg der var den dominerende, da den var af den bedste kvalitet og der var brændsel nok i området.
  • Kong Frederik VI besøgte Daugbjerg den 22 Juni 1826.
  • Prins Christian (senere Kong Christian VIII) besøgte gruberne den 31 Juli 1831.
  • I 1859 var der 12 huggere og 65 bærere beskæftiget i 15 igangværende gruber.
  • I 1872 opkøber Jydske Kalkværker brydningsretten til kalken i Daugbjerg. Kort tid herefter indstilles porduktionen.
     



Genopdagelsen af gruberne.

I 1922 blev gruberne genfundet af nogle drenge, som legede i skoven efter en stort skybrud, da der pludselig viste sig et hul i jorden.

Og i 1951 blev området hvor kalkgruben ligger, total fredet.
Dybdalskoven er på  ca 9 ha,  med mange jordfalds huller og 16 markante indgangs skakter, hvor kun et par stykker er åbnet.
Endvidere er der fundet spor af 2 kalkovne i samme område.
Omkring selve landsbyen Daugbjerg er der påvist spor efter yderligere 9 ovne.
I besøgscentret findes kortmateriale over  kalkovnene og minenedgangenes placering.

​Der er 2 smukke naturstier i skoven, som tager de besøgende forbi gravhøje, jorddiger fra bronzealderen, dybe hulveje og markante indgangs skakter.

Minegangene er små og snirklede, der er rundgange og korridorer i flere nivauer. Gangene er hugget i rundbuestil og der er ikke så højt til loftet. Dette skal jo ses i lyset af, at befolkningen i gamle dage ikke var særlig høje.

Her er en luftfugtighed på ca 96% og ca 8 grader Celcius året rundt. Så tag en trøje med, når du skal under jorden.

Hele området inkluderet minegangene er velegnet til kørestolebrugere.




 

Her finder du os Ta familien med på tur.