Guidede ture i “hjertet af Midtjylland”
– med store oplevelser og gode historier for børn og voksne
Den midtjyske hede, der ligger mellem Viborg, Karup og Skive, gemmer på utrolig mange fortællinger, sagn og ikke mindst en bemærkelsesværdig historie.
Daugbjerg Kalkgruber kan tilbyde et bredt udvalg af guidede ture i området. Nogle af oplevelserne gennemføres som foredrag i Besøgscentret ved Daugbjerg Kalkgruber.
Tidsmæssigt spænder guidernes aktiviteter sig lige fra 1 time til 4 timer eller mere afhængig af gæsternes ønsker. Det er også muligt at kombinere aktiviteterne, så det bliver til dagsture.
Guiderne samarbejder og er behjælpelige med at tilrettelægge en sammenhængende god oplevelse. Eventuel fortæring på turen i form af kaffe og kage eller frokost vil guiderne også være behjælpelige med at arrangere, hvis der er behov for det.
Alle turene ligger inden for en radius på 25 – 35 km, så det er kun ganske lidt tid, der går med transport mellem de forskellige aktiviteter.
Tur | Varighed | Pris |
1. Tarok og Jørn Laursen | 1,5 time | 3.000 kr. |
2. Kongenshus Mindepark | 1,5 time | 600 kr. |
3. Istiden og Alheden | 1 - 2 timer | 1.000 kr. |
4. Kartoffeltyskerne | 4,5 timer | 50kr. pr. person |
5. Aakjærs sange | 1 - 2 timer | 1.000 kr. /time |
6. Gammeldags | 2,5 timer | 1.500 kr. |
7. Modstandsgruppen | 2 timer | 50 kr. pr. person |
8. Fligerhorst Grove | 2,5 timer | 50kr. pr. person |
9. Gedhusmuseet | På egen hånd | 20 kr. |
10. Landevejs røveren Jens Langkniv | 1 time | 100 kr. pr. person |
Bustilbud
Er i afsted som større gruppe (+20 personer)? I samarbejde med Kongenshus Kro tilbydes 10% rabat på entré og følgende to optioner og tilbud:
Bustur nr. 1 – 130 DKK pr. person
- Entré til Daugbjerg Kalkgrube med guide
- Gåtur i Mindelunden for Hedens Opdyrkning
- Kaffe og kage eller frokost (+80 DKK) på Kongens Hus Kro
Bustur nr. 2 – 230 DKK pr. person
- Entré til Daugbjerg Kalkgruber med guide
- Ost og vin-arrangement under jorden
- Gåtur i Mindelunden for Hedens Opdyrkning
- Kaffe og kage eller frokost på Kongens Hus Kro
- Populær ost og rødvin-arrangement serveret under jorden i en af kalkgrubens mange huler (Normalpris 150 DKK pr. person)
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.