Skandinaviens ældste kalkmine

1.500 år gammel kalkmine

Daugbjerg Kalkgrube er Skandinaviens ældste kalkmine med en historie, der går ca. 1.500 år tilbage. Man begyndte at bryde kalk til mørtel, først fra åbne brud men efterhånden fandt man ud af at lave minegange, så arbejdet kunne fortsætte igennem vinterperioden. Kalken blev primært anvendt til mørtel.

Kalken fra Daugbjerg rejste langt

Kalken fra Daugbjerg blev brændt i store kalkbrænderovne og blev her til mørtel. Denne mørtel blev fragtet med stude ned ad Hærvejen. Hærvejen er et gammelt hjulspor i Danmark, som starter i Viborg og går ned gennem Jylland via Flensborg til Hamborg. Kalken blev anvendt til betydelige bygningsværker, blandt andet til Ribe Domkirke og Gottorp Slot i Slesvig.

Produktionen øges

I middelalderen blev der ikke hugget så mange kilometer minegange, men da byggeriet med teglsten blev almindeligt i 1700-tallet, steg forbruget af kalk til mørtel betydeligt. Årligt blev gangsystemet forøget med ca. 700 meter minegange, hvilket nu er et vidtforgrenet system af underjordiske gange.

Minearbejderne
Det var mændenes opgave at bryde kalken, og sådan et arbejde gik i arv fra far til søn. Og det var kvinder og børn, som transporterede kalken ud af minen og hen til kalkovnen, så den kunne blive brændt.

Interessant viden om kalkbrydning og kalkbrænding:

  • For at åbne en ny grube krævede det 20 mands arbejde i 3 uger for at rydde overjorden væk i et tragtformet hul ned til kalken
  • Det tog én mand 18 dage at bryde kalk nok til en ovnfuld (ca 35 m3)
  • Der var en bærer (kvinder og børn) for hver 20 meter ca.
  • Kalken blev lagt ud til lufttørring inden brænding
  • Der skulle bruges ca. 80 læs lyng til brænding af en ovnfuld kalk
  • Et læs lyng kostede 24 skilling
  • Det tog 4 døgn at brænde en ovnfuld kalk og 1/2 døgn til nedkøling, inden udtagningen kunne påbegyndes
  • Der blev i en given periode produceret op til 15.000 tønder kalk årligt svarende til ca 2.000 m3
  • Hver ovn kunne brænde 4 ovnfulde i løbet af sommeren
  • Der var 3-4 mand om at passe en ovn
  • Den vigtigste person ved kalkbrændingen var “hvælveren”, der ved hjælp af en skabelon satte kalken op over fyrstedet
  • På toppen af kalkovnen lå en flad sten kaldet “æ kukmand”
  • Af 280 tønder rå kalk blev der produceret ca. 125 tønder brændt kalk
  • Selv om der er kalkforekomster andre steder i Jylland, var det kalken fra Daugbjerg, der var den dominerende, da den var af den bedste kvalitet, og der var brændsel nok i området
  • Kong Frederik VI besøgte Daugbjerg den 22. juni, 1826
  • Prins Christian (senere Kong Christian VIII) besøgte gruberne den 31. juli, 1831.
  • I 1859 var der 12 huggere og 65 bærere beskæftiget i 15 igangværende gruber.
  • I 1872 opkøber Jydske Kalkværker brydningsretten til kalken i Daugbjerg. Kort tid herefter indstilles produktionen.

Genopdagelsen af kalkgruberne

I 1922 blev gruberne genfundet af nogle drenge, som legede i skoven efter et stort skybrud, da der pludselig viste sig et hul i jorden. Det eneste, som er ændret, er introduktion af elektrisk lys.

I 1951 blev området, hvor kalkgruben ligger, total fredet. Dybdalskoven er på  ca. 9 ha med mange jordfaldshuller og 16 markante indgangsskakter, hvor kun et par stykker er åbnet. Endvidere er der fundet spor af 2 kalkovne i samme område. Omkring selve landsbyen Daugbjerg er der påvist spor efter yderligere 9 ovne. I besøgscentret findes kortmateriale over  kalkovnene og minenedgangenes placering.

Daugbjerg Kalkgruber beliggende i Dybdalskoven blev i 2018 nomineret til at være med i Danmarks nye Naturkanon – som et af de 15 dejligste natursteder i Danmark. Der er 2 smukke naturstier i skoven, som tager de besøgende forbi gravhøje, jorddiger fra bronzealderen, dybe hulveje og markante indgangsskakter.

Minegangene er små og snirklede, og der er rundgange og korridorer i flere niveauer. Gangene er hugget i rundbuestil, hvor der ikke er så højt til loftet. Dette skal ses i lyset af, at befolkningen i gamle dage ikke var særlig høje.
Her er en luftfugtighed på ca. 96% og ca 10 grader Celcius året rundt. Så tag en trøje med, når du skal under jorden. Hele området, inklusiv minegangene, er velegnet til kørestolsbrugere.